Teaterskolens formål er:
at give deltagerne en lyst til og forståelse for at udtrykke sig gennem dramatiske udtryksformer.
Drama og teater er en oplevelses- og udtryksform, hvor der lægges vægt på glæden og udfordringen ved at bruge kroppen og stemmen som fortæller.
Undervisningen omfatter de grundlæggende processer i forbindelse med teaterarbejde, og der vil undervejs blive taget udgangspunkt i at bearbejde fortællinger, oplevelser og tekster til teaterform, ligesom der vil blive arbejdet med eksisterende manuskriptmateriale.
På holdet
udvikles nærhed og tryghed til at kaste sig ud i improvisation og dramatisering. Her kan små forestillinger opstå og afprøves. Det er også her hvor der er tid til at diskutere og afprøve spontane ideer. Det er her man kan skabe, opleve og reflektere over dramatiske forløb
Der lægges vægt på, at deltagerne får erfaringer med at udtrykke tanker og følelser i dramatisk form gennem fantasi, leg og fordybelse.
Det er også foreningens/teaterskolens mål
- at give deltagerne indblik i forskellige teatermiljøer herunder kendskab til de lokale teatre, professionelle som amatører.
- at inspirere deltagerne til at tage del i større forestillinger, hvor der samarbejdes på tværs af alder og baggrund.
- At bakke op om initiativer hvor deltagerne kan lave produktioner, der vises i andre sammenhænge – fx ved teaterfestivaler eller lignende.